Den skamfulde arv - børnene efter nazismen

Der er krig i Europa igen, og spørgsmålet om overgangen fra krig til fred er brændende aktuelt. Dette særarrangement stiller skarpt på de langsigtede konsekvenser af det danske retsopgør efter 2. verdenskrig - ikke kun for de dømte, men også for deres familier og efterkommere. Gennem oplæg fra førende eksperter undersøges arven efter retsopgøret, hvor skyld, skam og tavshed stadig præger mange liv. Arrangementet er det tredje og sidste i rækken, der tager afsæt i Viborgs særlige rolle som retsby gennem 1.000 år.

Historiker og professor emeritus Claus Bryld fortæller med afsæt i sin erindringsbog Fædrene åd sure druer om en opvækst præget af besættelsen og retsopgøret. Hans familie havde været medlemmer af DNSAP og blev straffet strengt under opgøret. Dette fik stor betydning for hans opvækst og senere liv.

Anne-Marie Christensen, antropolog og barnebarn af en dømt landsforræder, fortæller med afsæt i sin bog Landsforrædernes børn. Skam og fortrængning 1940-1945 om arven efter besættelsen. Hun fortæller om, hvordan politiske valg under krigen har ført til dyb, personlig skam hos efterkommerne.

Historiker Gry Scavenius Bertelsen fortæller om rørende oplevelser og indsigter fra møder med unge fra det tyske mindretal under optagelserne til tv-programmerne Gry og forrædernes lejr. For hvordan lever man med, at ens familie var på Hitlers side - og hvad betyder det i dag?

Historiker Dorte Kook Lyngholm afslutter arrangementet med et tankevækkende indblik i efterkommeres egne fortællinger og oplevelser. Med afsæt i sin forskning om retsopgøret, viser hun klip fra interviews med tre udvalgte børn af dømte landsforrædere - og lader dermed efterkommerne tale for sig selv.